LÆS DENNE ANMELDELSE OG MANGE ANDRE AF DE NYE PÅ WWW.BOGSYN.DK

Jørgen Bork
Åbent Hav
325 sider
Gyldendal

Der er mange godbidder i viceadmiral Jørgen Borks meget levende biografi fra sit liv i søværnet gennem en menneskealder. Tidslinjen kender alle søfarts- og historieinteresserede. Det interessante ved bogen her er alle de anekdoter og beretninger, som Jørgen Bork gennem årene har været vidne til. Den brandvarme dag den 4. juli 1976 havde Søværnet f.eks. ikke råd til at udstyre fregatten Peter Skram med uniformer til varmt klima. Ved en kæmpeparade i USA, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel paraderede besætningsen således som den eneste af de deltagende orlogsskibe i normale, sorte tjenestefrakker og paradeuniformer.  De var beregnet til dansk klima og var en varm oplevelse.
Admiralen var dog ikke uden evner. Han havde fået arrangeret, at en kinesisk skrædder kom ombord i det deltagende, britiske orlogsskib, skrædderren fik tage mål til ti hvide uniformr,sjakker målene telegraferet til Danmark, og så var den klaret lidt senere.

Det hører til de mere muntre indslag, og der er naturligvis fra næsten et halvt århundrede i Søværnets tjeneste også tid og plads til at komme med holdninger og afsavn. Som den indirekte dedikation af bogen til Borks børn, som han fornemmer, han var alt for lidt for, og som alligevel klarede deres fremtid. Der er også plads til den ironiske historie om den selvransagende Bork, der mente, han var en kylling, da han sagde nej til at sinke sit skib til fordel for Liz Taylors og Richard Burtons besøg ombord på korvetterne Bellona og Flora. Historien gik Flåden rundt, og som kompensation blev der senere arrangeret et besøg af Lill-Babs. Også Lise Ringheim og et hav af andre kendte har Jørgen Bork gode historier om, og han øser gavmildt af spændende minder fra et langt virke i det maritime.

En underholdende bog der giver os gode indsigter omkring de mere farefulde situationer såvel under den kolde krig som senere konflikter. Og fortæller naturligvis også historien om, at vi alle blev skånet for en atomkrig dengang ved Cuba-krisen i 1962, da amerikanerne anlagde karantæne og IKKE blokade imod Cuba. Var sidstnævnte blev taget i anvendelse, så havde verden muligvis nok set ganske anderledes ud idag.